Dem vi mindes og altid savner


		Sol Angelika Juni 2009 - November 2009 Sol var datter af vores egen Ida. En skøn hvalp som vi selv valgte at beholde. Desværre viste det sig ret tidligt, at der var noget helt galt med hende. Hun var skravlet at se på og voksede ikke som hun skulle. Endvidere lugtede hun meget metallisk ud af munden og havde ikke den store appetit. Hun havde meget hyppig vandladning og var umulig at gøre renlig. 5 mdr. gammel tog jeg hende til dyrlægen og insisterede på, at få taget nogle blodprøver som måske kunne vise hvad der var galt. Udadtil var hun nemlig en glad legesyg hvalp, så det var lidt af en gåde. Blodprøverne viste , at hendes nyrertal var mange, mange gange forhøjet og at nyrerne havde taget uoprettelig skade. Det var bare et spørgsmål om tid inden den lille Sol ville sygne hen. Vi tog den utrolig svære beslutning om, at give hende fred samme dag. Ord kan ikke beskrive hvor ondt det gør, at stå med en lille hvalp i armene mens den trækker vejret for sidste gang. Hendes liv var knap nok begyndt før det var slut. Jeg savner hende umådelig meget... Sov sød lille Baby-Sol... Nala December 2000 - Juni 2009 Nala var min alleførste Dogue de Bordeaux. Hun voksede op sammen med min schæferhund Kaya og blev næsten en tro kopi af hende i adfærd. Hun var klog og noget så mild og god. På trods af, at hun både havde Hd og to kunstige korsbånd var hun bare altid en glad, sjov venlig hund. Ja jeg kunne blive ved og ved med at fortælle om hendes gode sider. Der var bare intet ondt i hende. I en sen alder fik hun mistænksomme knuder her og der og i den sidste måneder af hendes liv fik hun også epilipsi. Det gik faktisk kun ned ad bakke for hende efter Kaya døde så halvanden måned efter vi havde mistet Kaya kunne Nala ikke mere. Efter et voldsomt anfald tog jeg den tunge beslutning om, at give hende fred. Det var tydeligt, at Nala ikke kunne leve uden Kaya. Hendes lys var ved, at slukke og her stod jeg og syntes ikke, at jeg kunne leve uden dem begge... En lun aften i juni drog Nala sit sidste suk og forlod denne verden mens hun lå på ynglingssengen herhjemme. Fuglende sang og vi bare græd og græd. Jeg savner hende ubeskriveligt. Sov sødt Nala-mus... Kaya December 1995 - Maj 2009 Kaya var min bedste ven i livet. Hun fulgte mig fra helt ung pige gennem livet i tykt og tyndt. Hun var det mest bestandige i en rodløs tid og hun var den der lærte mig om ansvar. Det er umuligt, at beskrive hende med ord. Hun var i mit liv i hele 13½ år og det var ligesom om hun holdt fast i livet for, at følge mig godt på vej i mit. Da jeg blev voksen og tilværelsen for alvor var stabil blev Kaya pludselig gammel. Hun fik et slagtilfælde en sen aften i maj og tog hermed den svære beslutning for mig. Hun sov ind hos dyrlægen omgivet af os som elskede hende allerhøjest. Jeg får aldrig en hund som hende igen. Hun var helt speciel og efterlodet kæmpe tomrum i min tilværelse. Tårene triller stadigvæk i lind strøm når jeg tænker på, at jeg aldrig ser hende mere her et år efter hendes død. Et helt igennem uerstatteligt tab... Sov sødt, Kaya-mus Camille December 2004 - Februar 2008 Camille var en erstatningshund for Zoe. Hun kom fra en kedelig ungansk kennel og var en meget sky og angst hund da hun kom til DK 4 måneder gammel. Det tog lang tid at vinde hendes tillid men hun forvandlede sig til en lille glad Bordeaux der altid var i fuld firspring. Hun var rigtig god til andre hunde men bevarede en slet mistillid til fremmede mænd. Hun var en spilopmager der atid sprang rundt i godt humør. Camille pådrog sig en rygskade i leg med de andre hunde en solrig morgen i februar. En grim grim oplevelse for mig der hørte hendes skrig og efterfølgende så hende komme kravlende med bagparten slæbende efter sig. Mens vi sad hos dyrlægen mistede hun også følelesen i forparten. Camille stod ikke til at redde og vi måtte sige farvel til hende alt for tidligt. En meget grim opevelse som står tydligt i min erindrig den dag i dag. Jeg savner hende og forstår ikke, at hun skulle herfra så tidligt og på så grum en måde. Sov sødt, Mille-mus... Zoe December 2003- August 2008 Zoe var importeret fra Ungarn og jeg havde mange forventninger til hende. Hun var rigtig smuk og en ovenud rolig hund. Så rolig at det var påfaldende. Da hun var 9 mdr. gammel begyndte hun at halte voldsomt og det viste sig, at hun havde ED i alvorlig grad. Desværre viste det sig at det stod lige så slemt til med hendes hofter. Det var nu ikke det der skulle blive den altoverskyggende ulykke. Det viste sig nemlig at Zoe's hjerte ikke fungerede som det skulle. Hun var én af de første Bordeauxer herhjemme som blev diagnostiseret med SAS i alvorlig grad. Vi fik afvide, at hun ikke ville leve længe uden medicinering og alligevel var hendes fremtid usikker. Det var også forklaringen på hvorfor hun altid havde været så rolig og sov en del. Vi var knuste over beskeden. Vi havde Zoe i 2½ år og så gjorde andre omstændigheder, at vi var nød til at finde et andet hjem til hende. Det blev hos Lars i Åalborg som var helt indforstået med hendes sygdom. Hun levede meget længere end nogen havde turde håbe men en sommerdag i august kunne hun ikke mere... Zoe sov ind hos dyrlægen næsten 5 år gammel. Sov sødt Zoe... Halley Juli 2005 - Marts 2006 Halley var en gudesmuk hvalp importeret fra Tyskland. Ligeså smuk udenpå lige så syg indeni. Hun havde SÅ dårlige hofter og albuer. Hun haltede sig igennem hele sit alt for korte liv på smertestillende. Hun blev holdt i live så længe fordi hendes opdrætter og jeg ikke kunne blive enige om hvad der skulle ske med hende. Ifølge opdrætteren var der ikke noget galt med hende. Et helt igennem uværdigt liv der blev trukket i langdrag på grund af uenighed. Halley lærte mig, at stole på dyrlæger i stedet for opdrættere som er bange for erstatnngssager. Hun skulle have haft fred lang tid før hun fik det. Opdrætteren hørte jeg aldrig fra siden. Sov sød lille Halley

Trine Larsen | Tlf.: 40781005

Bricksite.com