|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
D. 10 november 2011.
Meget er sket i vores lille hjem siden sidst. Vi har endnu engang måtte træffe nogle tunge beslutninger og nå til nogle erkendelser.
Èn af de helt store erkendelser vi gennem de sidste uger nåede til var, at lille Vigga ikke passede ind i vores familie. Hun var simpelthen en for stor mundfuld for os men i allerhøjeste grad for vores lille 1½ årige søn Villum. Hverdagen var fyldt med opdragelse og også en en pæn sjat skæld ud til den lille krudtugle som hverken kunne lade Villum, legetøj eller kattene være. det ødelagte legetøj kunne vi leve med og kattene havde såmænd også nok overlevet den hårde medfart de fik. Men Villum's reation overfor Vigga kunne vi ikke negligere. Han var til sidst skrækslagen for den lille hvalp som "overfaldt" ham når han sad eller lå ned. Han kunne på ingen måder have en kiks eller andet i hånden når hun var i nærheden. Hun nærmest slugte hans hånd når hun stjal fra ham. Vi på den anden side prøvede det bedste vi havde lært at opdrage furien hvilket resulterede i, at Villum fór sammen hver gang der blev råbt "NEJ" - "AH AH" og deslignende. Villum var mildt sagt et nervevrag til sidst og det kunne vi bare ikke sidde overhørrig længere.
Men hvad stille man så op med en hvalp ad den kaliber? Ja først prøvede min gode veninde Anette, at tage Vigga hjem til sig til vi fandt en løsning men efter kun et par dage måtte hun også opgive. Vigga var simpelthen for hård ved de to små franske bulldogs som Anette har i forvejen. Og så var gode råd dyre. Vi prøvede forgæves, at få opdrætteren til at tage hende tilbage men uden held og jeg havde på etv døgn sat himmel og hav i bevægelse for, at finde nogen som kunne tage sig af Vigga og det skulle jo ikke være hvem som helst for furien havde jo vist sig, at være lidt af en mundfuld for de fleste. Enden på det hele blev, at Vigga's "co-opdrætter" (hvis man kan sige det sådan) tog hende og I skrivende stund nyder hun nu selskabet i form af sin hundemor og 2 søskende. TAK Susanne, fordi du hjalp os ud af den håbløse situation vi befandt os i og tak til jer andre fordi I satte himmel og hav i bevægelse for at hjælpe os. Det var en situation var aldrig har prøvet før og det gav mig i den grad søvnløse nætter og grå hår i hovedbunden at finde en løsning som både kunne fungere for vores søn og lille Vigga.
Nu har freden så atter sænket sig over det lille hjem. Villum er blevet sig selv igen og kattene er igen begyndt, at komme hjem. Zavannah og Suri nyder også roen. Nu har de jo ingen furie som de skal opdrage på mere. Hele denne historie har været tankevækkende for mig og jeg er nu klar over, at der er meget større hensyn, at tage som børnefamilie end jeg lige havde regnet med. Vi skal IKKE have flere nye hunde foreløbig og når vi en dag skal ud og vælge os en ny lille hvalp af anden race må jeg gøre mit forarbejde endnu bedre.
Ovenpå denne kedelige oplevelser nyder vi nu bare vores 2 dejlige hunde og planlægger året 2012 som for vores vedkommende vil byde på både udstillinger og forhåbentlig vores første kuld Griffonhvalpe. Suri fylder 2 år i januar og planen er at hun skal parres i næste løbetid. Suri går kun i løb en gang om året og noget siger mig, at det måske ikke bliver helt nemt at få hende drægtig men vi får se.
Tilbage er der kun, at ønske aller jer derude en rigtig hyggelig december og GOD JUL :0)
________________________________________________________________________
|
|
| |
|
| |
|
|
D. 9 November 2011.
Idag er det ZZZ-kuldet's 3 års fødselsdag. Jeg behøver ikke grave ret længe i erindringerne for , at huske den søndag for præcis 3 år siden. Det var en længe ventet drøm som gik i opfyldelse. 8 år skulle der gå før Kennel Zokana endelig kunne få drømmen opfyldt om små bordeauxhvalpe i huset.
7 skønne hvalpe blev født og det hele gik lige efter bogen. 6 hanner og en enkelt tæve. Den ene lille hanhvalp havde desværre ganespalte og blev aflivet få dage efter fødslen men resten af kuldet: Bazzzooka-Carlos-Cozzzy- Jazzz-Nikozzz og sidst men ikke mindst Jazzzmin lever alle i bedste velgående og jeg har stadig løbende kontakt med deres familier. Dvs. alle med undtagelse af Nikozzz. Jeg ved faktisk ikke hvad der er blevet af ham efter, at hans ejere ikke ville have ham mere og vi ikke kunne blive enige om en tilbagekøbspris for snart 1 år siden. det er rigtig trist så hvis nogen derude ved hvor han er henne i verden vil jeg blive meget glad for at høre fra jer. Han blev solgt til en familie i nærheden af Esbjerg.
Så idag skal der lyde et kæmpe HIP HIP HURRA :0))
______________________________________________________
D. 1 November 2011.
Meget er sket siden sidst og store beslutninger er truffet undervejs. En af de største (og sværeste) beslutninger har været om hvorvidt vi skulle have et sidste kuld hvalpe på Zavannah alene med henblik på at beholde en hvalp til os selv. Zavannah er jo en pragtfuld Bordeaux og hun har stort set aldrig haft en sygedag. Helt op til hendes løbetid som startede midt i oktober var jeg meget i tvivl, for skulle jeg have en Bordeaux igen, ja så skulle det være fra hende og hendes fantastiske linier. Sådan gik det ikke. Det var en tung og svær beslutning og velvidende, at det var sidste udkald hvis vi skulle have hvalpe valgte vi lade være med at parre hende og med den beslutning er en epoke slut for mit vedkommende og Zavannah min sidste Dogue de Bordeaux i hjemmet. Og hvorfor så det? Ja jeg har jo aldrig lagt skjul på, at det er en race med relativt mange helbredsproblemer og en kort gennemsnitslevealder men det kunne jeg have levet med. Men jeg må erkende, at vores nye tilværelse som børnefamilie ikke levner plads til så stor en hund som en Bordeaux. Jeg har ikke tal på hvor mange gange Zavannah har måtte blive hjemme når resten af familien er draget afsted til diverse. Når bilen (en stor stationscar) er pakket med barn, bagage og barnevogn er der simpelthen ikke plads til Zavannah. Vi har også måtte sande at venner og familie er meget lidt begejstret for, at vi tager hende med. Hundesavl er bare ikke for alle og savler, det gør hun altså. Skal jeg være helt ærlig har det heller ikke været uden problemer, at have et kravle-barn og en stor hund. Zavannah måtte en stor del af tiden være lukket fra af frygt for at hun kom til at træde på ham, for ringede det på døren eller skulle hun hurtigt hen og kigge ud af vinduet buldrede hun afsted og så sig ikke for. Så med alt det taget i betragtning har vi valgt ikke, at skulle have flere Bordeauxer så længe der er små børn i vores hjem.
Men med den tunge beslutning truffet kom der i stedet en lille solstråle ind i vore liv i form af en skøn Bullterrier hvalp Vigga. Racen har jeg kigget på gennem det sidste års tid og da jeg pludselig fik en opringning om, at der lå en skøn hvalp hos en kennel slog jeg til. Vi har i skreven stund haft Vigga i 3 uger og hun er simpelthen noget af det skønneste. Hun er blevet lempet ind i familien uden skyggen af problemer og alle har taget vel imod hende. Hun er næsten renlig og det på rekordtid. Hun sover hele natten og er i det hele taget bare NEM :0) Vel har hun mere energi end en Bordeauxhvalp men er på mange måder bare nemmere. Planen er, at hun skal udstilles fra næste år og så må vi se om vi også kan være heldige på det plan. I kan læse og se mere til Vigga her.
Ellers er der ikke så meget, at berette. Suri og Zavannah har det fantastisk. Mit første trimmekursus nærmer sig og jeg er spændt :0) Jeg savner udstillingerne og glæder mig afsindigt til den nye sæson i 2012 men mere om det i næste opdatering. Og så har siden lige fået nyt udseende. Igen :0)
Nedenfor et billede af tre trætte vovser :0)
______________________________________________________
D. 20 September 2011.
Ja der går godt nok lang tid imellem opdateringerne men tiden flyver hjemme hos os. Der er så rigeligt at se til med en lille aktiv dreng, hunde, katte og div. husprojekter. Vi nåede dog en lille uges sommerferie på Bornholm i regn og blæst. Suri var med men Zavannah måtte "lide" den tort at blive passet hos min gode veninde Anette B. og hendes to små bulldoggere Gaby og Ida. Det var egentlig meningen at Zavannah skulle med men da det gik op for os hvor meget man egentlig skal have med til en stor baby var der simpelthen ikke plads i bilen. Det var også godt det samme for det var en aktiv ferie hvor vi for det meste var på farten og al den motion ville hun ikke have holdt til. Endvidere lå vores lejlighed på første sal med en stejl trappe. Men Zavannah nød 8 dages ferie hos Anette og Suri fulgte med overalt som det tynde øl. Når hun blev træt kom hun bare op i barnevognen så det var nemt.
Det er også blevet til nogle udstillinger henover sommeren med Suri og som altid er det gået fantastisk. Hun er nu Cruft kvalificeret og KBH vinder. Resten af året holder vi fri fra udstillinger for jeg har nemlig meldt mig på et trimmekursus hvor Suri er modellen. I det lange løb kan det vidst godt betale sig at kunne trimme selv og især set i lyset af hvis vi skal have flere griffoner. Det er nemlig lidt af en udskrivning :0)
Suri og Zavannah stortrives stadigvæk så intet nyt på denne front.
Det var alt for nu :0)
D. 7 Juni 2011.
Ja som forudset er det nu et godt stykke tid siden sidste opdatering. Vi nyder sommerens komme både 2 og 4 benede og så er det altså ikke lige opdatering af hjemmesiden der får første prioritet :0)
Suri og jeg har været på to udstillinger siden sidst og det er gået forrygende må man sige. Tilbage i april var vi til National udstilling i Næstved. Suri fik en vanvittig flot kritik, sit andet Cert. og blev BIR. Det er måske på sin plads at nævne, at hun også var eneste Griffon Bruxellois tilmeldt på dagen, he he... Men dommeren var vild med hende og gav hende hendes andet Cert. og det havde han jo altså ikke behøvet hvis ikke han fandt hende egnet. Spændt var jeg derfor da vi i maj drog til International udstilling i Hillerød. Her var der 7 tilmeldt og deriblandt en meget vindende Champion tæve. Suri var eneste Juniortæve og gik videre med et CK. Den eneste som også gik videre med CK. var føromtalte Championtæve som stort set altid vinder. Glæden, og overraskelsen, ville næsten ingen ende tage da Suri blev peget ud som Bedste tæve og dermed fik hendes 3 Cert. kun 16 måneder gammel. I konkurrencen om Bedst i racen måtte vi dog bøje af for den lækre Championhanhund som løb med BIR titlen. Vi endte således op med titlen BIM. Oveni hatten blev Suri stillet helt og aldeles utrimmet og fremstod som en langhåret "Mohikaner", så dét havde jeg bestemt ikke regnet med. Villum, Michael, Simone og min kære veninde Anette jublede med på sidelinien:0)
Jeg føler mig utrolig heldig. Jeg købte Suri lidt i blinde. Racen var ny for mig og jeg vidste ikke så meget om de forskellige kenneler rundt om i verdenen. Det var med bæven, at jeg købte hende i Rusland for man hører jo så meget. Det skal siges at Suri er købt hos en anerkendt opdrætter som har støttet, rådet og vejledt mig hele vejen igennem. Nu står jeg så med en helt fantastisk lille hund som giver mig succes i udstillingsringen. Efter Zavannahs pensionering i udstillingsringen troede jeg at der ville gå år før jeg igen stod med en hund af den kaliber. Herhjemme er hun ligeså pragtfuld. Nem, blid, legesyg og lydig. Hun er med på lange ture uanset vind og vejr og indfrier dagligt alle de forventninger jeg har til hende. Så ja... Jeg føler mig heldig.
Zavannah runder snart de 5 år men det hverken ses eller mærkes. Hun er også med på daglige traveture, også de lange, og hun er ikke blevet det mindste stiv i leddene med årene. Af sind er hun ligeså pjattet og legesyg som altid. Jeg må nu erkende, at jeg har forregnet mig. Jeg troede, at Zavannah var gammel når hun rundede de 5. Jeg har kun haft én Bordeaux der blev "så gammel" og det var Nala og HUN var gammel af både krop og sind som 5 årig. En positiv iagtagelse :0)
Suri og jeg drager afsted til foreløbig 2 udstillinger mere i år. Nemlig International udstilling i Valby i Juni og Vejen i Juli. Vejen glæder jeg mig enormt til. Jeg skal nemlig afsted sammen med Anette og Gaby og sammen har vi lånt en lejlighed ved Michaels mormor. Jeg vil næsten tro vi ikke får sovet meget med alt det vi skal opleve og indhente. Fopr fakta er, at man bare ikke har den samme tid til veninderne når man er blevet mor. Det bliver en kærkommen miniferie fra min side og jeg GLÆDER mig :0)
Det var alt for nu. Men inden jeg slutter helt kunne jeg godt tænke mig, at DU skriver en linie i min gæstebog inden du forlader hjemmesiden. Jeg aner ikke hvor mange der følger med her mere efter jeg holdt pause og det er sår'n lidt omsonst at bruge tid på opdateringer hvis ingen gider læse dem. På forhånd tak :0)
D. 17 April 2011.
Som nogen måske har bemærket er det efterhånden meget længe siden der har været opdateret her på "Nyhedssiden". Det skyldtes dels, at tiden bare ikke har været til det og dels, at det er begrænset hvor meget der egentlig er at berette på hundefronten nu hvor vi kun har 2 individer i huset. Der vil stadig gå længe mellem opdateringerne men med denne er jeg da kommet lidt i gang igen.
Suri var på sin første udstilling nogensinde i Herning. Det gik super godt og hun vandt juniorklassetæver, fik sit første Cert og endte som 2 bedste tæve på dagen. Jeg er ovenud stolt af den lille orm:0) Planen er, at melde hende til samtlige udstillinger i løbet af året, så det glæder vi os til. Allerede på søndag er der National udstilling i Næstved og hun er meldt til. Desværre som den eneste Griffon Brux. Det er lidt øv men alligevel god træning. desværre er der også sket det, at Zavannah fik trampet godt og grundigt på hende da de skulle ud af hoveddøren samtidig for snart 5 uger siden. Hun kom til skade med sit ene bagben som hun stadig ikke bruger optimalt. Jeg er dog fortrøstningsfuld idet hun er røngtenundersøgt på kryds og tværs i ryg, hofter og knæ af Ken Lindeblad som ingenting har kunne finde. Diagnosen er et forvredet knæ og det kan tage lang tid før det bliver helt godt igen.
Zavannah stortrives og nyder sit otium. Der er ikke så meget at berette om hende andet end, at det bare går godt og det er jo heller ikke så ringe endda.
Imens glæder vi os over, at en lang vinter endelig er overstået og at foråret i skrivende stund vælter ind over os. Vi og hundene nyder det til fulde og livet er generelt bare herligt her på vores lille solbeskinnede plet :0)
Her på hjemmesiden er det også blevet forår og forsidebilledet er skiftet ud med et billede fra "engang for længe siden". Jeg elsker det billede af mine nu 3 afdøde piger Camille, Nala og Kaya som nyder en solskinsdag på Liseleje Strand.
Pas godt på jer og hundene og så ses vi nok derude....
Nedenfor at nyere billede af Droningen her på matriklen: Zavannah....
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|